Åndelig og eksistentielle smerter; kan en lindrende pleje planlægges til det?

Abstract

SAMMENDRAG Baggrund: I Norge og internationalt har der været øget fokus på at styrke den palliative indsats. Det gøres ved at sætte fokus på åndelige og eksistentiel omsorg. Forskning viser at palliative patienter ikke oplever, at deres åndelige og eksistentielle behov og smerter bliver tilstrækkeligt mødt og lindret. En af årsagerne til det er, at patienterne ikke altid fortæller om deres åndelige og eksistentielle behov til sundhedspersonalet. Forskning viser at sundhedspersonale mangler at rette opmærksomhed mod samtlige dimensioner af patientens smerteoplevelse, inkluderet i det de åndelige og eksistentielle. Generelt set oplever sygeplejersker sig usikre i at identificere og lindre åndelig/eksistentielle smerter. Da de mangler viden og erfaring med at anvende en lindrende tilgang og pleje af åndelige og eksistentielle smerter. Hvorfor at denne del ikke bliver taget hånd om i praksis. Hensigten: Formålet med studiet er at få større viden om sygeplejerskers oplevelse af at skulle anvende lindrende pleje for patienter med åndelige og eksistentielle smerter. Det sekundære formål er at sætte fokus på åndelige og eksistentielle problemstillinger. Med det fokus og viden kan undervisning inden for emnet blive tilrettelagt. Hvilket på sigt kan bidrage til udvikling af praksis. Metode: Der var i studiet gjort brug af den kvalitative metode, hvor dataene blev indhentet ved individuelle semi-struktureret interviews. 8 sygeplejersker med forskellige erfaringsgrundlag, anciennitet og køn deltog i studiet. Dataen blev analyseret ved Kvale, Brinkmanns 5 trin af meningskondensering. Resultat: Tre overordnede temaer blev udviklet; identifikation, invitation og lindring. Disse tre var understøttet af 12 undertemaer, som en del af anvendelsen af en lindrende pleje. Sygeplejerskerne oplevede tre overordnede faktorer som alle er afgørende for identifikation af Åndelige/eksistentielle smerter: Observation af adfærd, intuition og sansning, og til sidst opfølgende kommunikation. Sygeplejerskerne oplevede at første del af anvendelse handlede om at der skulle være konkrugens mellem den observerede adfærd hos patienten, det de sansede som værende problemstillingen og det patienten fortalte, når sygeplejerske stillede opfølgende spørgsmål. Det andet tema var invitation til samtalen, hvor sygeplejerskerne oplevede at de skulle: inviterer til samtale, respekterer patientens grænser, byde ind med noget af sig selv, og udvise medmenneskelighed og fællesinteresser med patienten. Overordnet var det sygeplejerskens ansvar at patienten fik mulighed for at tale om de åndelige/eksistentielle smerter. Det trejde tema, var Lindring af åndelige eksistentielle smerter og her beskrev sygeplejerskerne følgende faktorer som væsentlige for at pleje kunne finde sted: Sygeplejerskernes mod og tilstedeværelse i samtalen, ro og berøring kunne lindre, nærværet og samhørighed kunne lindre, storsindet pleje og hjemlige omgivelser, og til sidst var det, betydningen ved det ”lille ekstra”. Konklusion: Sygeplejerskerne oplever at det overordnet set er deres ansvar at facilitere Identifikation, invitation og lindring af åndelige og eksistentielle smerter. Under alle tre dele er sygeplejerskerne opmærksomme på patienternes grænser og inviterer til samtalen og udføre plejen når der er dannet en tillidsfulde relation. Sygeplejerskerne oplever at det er afgørende at gøre brug af personlige kompetencer som sensning og intuition. Derudover hjælper omgivelserne på Hospice, sygeplejerskerne til at yde det lille ekstra som, gør at de kan udføre pleje der lindre patientens åndelige og eksistentielle smerter. Nøgleord: Åndelig, smerte, eksistens, eksistentiel, lindring, åndelige smerte, eksistentiel smerte.

ABSTRACT Background: In Norway and internationally, there has recently been an increased focus on strengthening palliative care by addressing spiritual and existential needs. Research shows that palliative patients often do not feel that their spiritual and existential pain is adequately relieved. One reason for this is that patients do not always communicate their spiritual and existential needs to healthcare professionals. Research shows that healthcare professionals also do not pay adequate attention to all dimensions of the patient's pain experience, including their spiritual and existential pain. Nurses generally feel uncertain about identifying and relieving spiritual and existential pain because they lack knowledge and experience in applying a palliative approach to caring for such pain in their practice. Purpose: The purpose of the study is to gain more knowledge about nurses' experiences of providing palliative care for patients experiencing spiritual and existential pain. The secondary objective is to focus on relieving their spiritual and existential pain. With this focus and knowledge, teaching on the subject can be tailored and can contribute to professional development. Method: This study used a qualitative method where data was collected through individual semi-structured interviews. Eight nurses with different levels of experience, seniority, and gender participated in the study. The data was analyzed using Kvale and Brinkmann's five-step method of meaning condensation. Result: Three main steps to care developed from our research: pain identification, invitation to elaborate, and relief. These three steps were supported by twelve practical applications of palliative care. In the first step, the nurses involved in the study reported three main factors crucial to identifying spiritual/existential pain: observation of behavior, intuition and sensing, and follow-up communication. In practice, the nurses found it helpful to form a concrete connection between the observed behavior of the patient, what they sensed as the problem, and what the patient said when asked follow-up questions. In the second step–invitation to elaborate–nurses felt that they needed to: invite the patient to a conversation, respect the patient's boundaries, contribute something about themselves, and show compassion and shared interests with the patient. Overall, it was the nurse's responsibility to ensure that the patient had the opportunity to talk about their spiritual and existential pain. The third step was relief of spiritual and existential pain. Here nurses described the following factors as essential: the nurses' courage and presence in the conversation, calm and touch, presence and solidarity, generous care and domestic surroundings, and finally, the importance of “exceeding expectations”. Conclusion: The nurses in this study experience that it is part of their overall responsibility to help with identify, invite, and relieve spiritual and existential pain. During all three steps, nurses are aware of the patient's boundaries, inviting for conversations, and applying care when a trusting relationship has been formed. Nurses find it crucial to use interpersonal skills such as sensing and intuition. Additionally, the surroundings at hospices help provide the extra intervention, that allows them to provide spiritual and existential care which relieves the patient's pain. Keywords: Spiritual, Pain, Existence, Existential, Relief, Spiritual pain, Existential pain