| dc.description.abstract | Dansk elitesport gjorde en god figur ved de Olympiske Lege (OL) i Tokyo. Usikkerheden som følge af coronakrisen og udsættelsen af legene havde ingen negativ effekt på de danske atleters præstationer. Med enkelte undtagelser levede medaljekandidaterne op til det forventede, og der var derudover et par gedigne overraskelser. Danmark hjemtog 11 medaljer (3 guld, 4 sølv og 4 bronze) til Danmark. Dette er ikke helt på højde med medaljehøsten i Rio (15), men målt på top 8-point endte de danske atleter på præcis samme niveau som i Brasilien, hvor det blev til 135 top 8-point. Samlet er præstationerne udtryk for, at dansk elitesport er på det ’guldalder-niveau’, som er blevet fastholdt siden legene i London i 2012. Resultaterne siden OL i Rio i 2016 kunne ellers give anledning til bekymring, om hvorvidt niveauet kunne fastholdes til OL i 2021, men det var der ingen grund til. Både målt på medaljer og top 8-point klarede Danmark sig bedre i Tokyo end i de tilsvarende konkurrencer i de olympiske discipliner i de mellemolympiske år 2017-2020. Dansk elitesport er velorganiseret, og på trods af relativt beskeden offentlig finansiel støtte fortsætter rekruttering og forædling af talentmassen på et højt niveau. Præstationerne i Tokyo giver grundlag for optimisme frem mod OL i Paris i 2024. Det er dog afgørende, at Danmark kan fastholde det høje nuværende niveau i nogle af de traditionelle paradesportsgrene, og at nogle af disse kommer tilbage på sporet efter en klar tilbagegang de seneste år. Analysen, der fokuserer på de danske præstationer, følges senere på året op med en mere dybdegående vurdering af konkurrenceevnen, blandt andet i forhold til andre sammenlignelige nationer. | en_US |
