Vis enkel innførsel

dc.contributor.authorStorm, Rasmus K.
dc.contributor.authorNielsen, Klaus
dc.date.accessioned2020-03-16T12:36:13Z
dc.date.available2020-03-16T12:36:13Z
dc.date.created2020-03-09T21:17:37Z
dc.date.issued2020
dc.identifier.isbn978-87-93784-21-5
dc.identifier.urihttp://hdl.handle.net/11250/2646992
dc.description.abstractDet blev en skuffende afslutning på det danske elitesportsår 2019, da det danske kvindelandshold i håndbold blot opnåede en 9. plads ved VM i Japan i december og dermed missede OL-kvalifikationen. Det gik endnu værre for håndboldherrerne, der måtte nøjes med en 13. plads ved EM i januar 2020. Resultaterne kunne tyde på tilbagegang for en af de sportsgrene, hvor Danmark traditionelt har været mest konkurrencedygtig på internationalt plan. Ser man tilbage på 2019 mere generelt, ser det umiddelbart en hel del mere positivt ud. Idrættens Analyseinstitut (Idan) har i sin årlige resultatanalyse set nærmere på resultaterne i 2019 og potentialet for dansk elitesport frem mod OL i Tokyo. Analysen baserer sig på resultater fra de årlige verdensmesterskaber i disciplinerne på det kommende olympiske program eller verdensrangliste placeringer i olympiske discipliner, hvor der ikke har været afholdt verdensmesterskaber i 2019. Analysen peger på, at den danske konkurrenceevne i international elitesport tilsyneladende er i top. Målt på antal medaljer ligger niveauet ikke langt fra det historisk gode resultat ved OL i 2016. Dengang vandt danskerne 15 medaljer (to guld, seks sølv og syv bronze) og årets resultanalyse tyder på, at medaljehøsten ville være blevet 12 medaljer (tre guld, fire sølv, og fem bronze), hvis der var blevet afholdt OL i 2019. I de to første år efter sidste OL blev det kun til henholdsvis ni og syv danske medaljer i OL-disciplinerne, så niveauet blev hævet betydeligt i 2019. Dertil kommer, at antallet af guldmedaljer i 2019 var meget højt. Det har ikke været højere på noget tidspunkt de sidste 20 år, og to af guldmedaljerne blev ovenikøbet vundet i discipliner med meget høj prestige og skarp international konkurrence: Landevejscykling og herrehåndbold. Målt på top 8-point (hvor en førsteplads tildeles 8 point, nummer to 7 point .... og nummer otte 1 point) ser resultaterne dog mindre imponerende ud. Her er de danske atleter et stykke fra de 135 top 8-point, der blev hentet i Rio de Janeiro (Rio) i 2016. Niveauet på 121 top 8-point i 2019 er på linje med de 122 point, der blev hentet i 2018 i de olympiske discipliner. Det er højere end i 2017, men lavere end ved de seneste to olympiske lege og lavere end alle år mellem 2012 og 2016. I den treårige periode siden OL i Rio har top 8-pointsummen været 118 i gennemsnit, mens den i perioden mellem OL i London og OL i Rio var på 131 i gennemsnit. Dette er nok den bedste indikator for udviklingen i dansk elitesports konkurrenceevne. Der er her tale om en tilbagegang på 10 pct., hvilket tyder på, at Danmark ved OL i Tokyo vil få svært ved at leve op til resultaterne ved de seneste to olympiske lege. Det var meget positivt, at de allerbedste danske atleter evnede at komme helt til tops i 2019, men der er tilbagegang med hensyn til antal medaljeaspiranter. Man kan se antallet af top 8-placeringer som en god indikator for, hvor mange medaljeaspiranter Danmark har, og i den henseende er der tale om klar tilbagegang. Der var 32 top 8-placeringer i 2018 og kun 25 i 2019. Over halvdelen af disse var i top-3. Det blev med andre ord til mange medaljer, men antallet af medaljeaspiranter er faldende. I 2019 lykkedes det for næsten alle, der var i nærheden af medaljer, at komme på podiet. Man kan håbe, det går lige sådan ved OL i Tokyo, men der skal ikke være mange marginaler imod danskerne, før det kommer til at gå mindre godt. En analyse af resultater og medaljechancer for de mest konkurrencedygtige sportsgrene underbygger indtrykket af, at antallet af medaljeaspiranter er faldende. Der er tale om markant tilbagegang for svømning og badminton, og i de fleste sportsgrene var resultaterne ved VM i 2019 over danskernes normale niveau og således udtryk for ’overpræstation’. Cykelsporten og roning er undtagelserne, og de danske medaljeperspektiver er meget afhængige af, om cykelsporten kan leve op til det meget høje niveau i 2019 ved det kommende OL. Tager man årets medaljehøst som indikator for de kommende OL-resultater, er der altså grund til optimisme, men det faldende antal medaljeaspiranter og det svækkede niveau i flere af de danske paradesportsgrene maner på den anden side til forsigtighed.nb_NO
dc.language.isodannb_NO
dc.publisherIdrættens Analyseinstitutnb_NO
dc.titleDanske eliteresultater 2019: Flere medaljer men færre medaljeaspiranter. Hvor godt er Danmark rustet til OL i Tokyo?nb_NO
dc.typeResearch reportnb_NO
dc.description.versionpublishedVersionnb_NO
dc.source.pagenumber37nb_NO
dc.identifier.cristin1800751
cristin.unitcode194,60,10,0
cristin.unitnameNTNU Handelshøyskolen
cristin.ispublishedtrue
cristin.fulltextoriginal


Tilhørende fil(er)

Thumbnail

Denne innførselen finnes i følgende samling(er)

Vis enkel innførsel