Værdioptimering af erhvervsejendom - Hvordan kan implementeringen af WLC bidrage til at øge en ejendoms værdi for både ejeren og brugeren?
Abstract
Opgave søger at besvare problemstillingen: Hvordan kan implementeringen af WLC bidrage til at øge en ejendoms værdi for både ejeren og brugeren? Og forsningsspørgsmålene: Bliver WLC brugt i den private ejendomssektor?, Hvor ligger den største del af den uudnyttet ejendomsværdi gemt?, Er det muligt at sætte en økonomisk værdi på de sociale aspekter iht. Bæredygtighed? Og Har ejendomsinvestorer kandskab til sensitivanalyse og Monte Carlo simulering?
For at besvare problemstillinger er der blevet benyttet litteraturstudie, kvalitative interviews og kvantitative eksempler og beregninger. Der er blevet gennemført 4 interviews med henholdsvis en langsigtet investor, en kortsigtet investor, en ejendomsudvikler og en bruger.
Opgavens formål var at sætte fokus på om ejendomsinvestorer bruger WLC eller andre metoder til at vurdere deres investeringstiltag. Derudover var formålet med opgaven også at finde ud af hvilke investeringstiltag investorerne benytter for at skabe den største værdi.
Det er kommet frem i opgaven at ejendomsinvestorer ikke har det store kendskab til WLC og i stedet for bruger erfaringstal baseret på gennemsnitsværdi til deres investeringstiltag. Endvidere har de forskellige interessenter hver deres holdning til hvilke investeringstiltag der har det største værdiskabning potentiale.