| dc.description.abstract | Denne afhandling argumenterer for vigtigheden af at falde, ved at belyse relationer mellem cirkusluftartisteri og fænomenologi. Fald er analyseret som fænomener der muliggør alternative perspektiver på vertikalitet, risici, frihed og desorientering. Det kvalitative forskningsdesign inkluderer teoretisk forskning inden for fald i en række tekstsammenhænge inklusive Heideggers fænomenologi, og på lige fod Practice-as-Research (PaR) som består af fysisk cirkusluftartisteritræning på aerial silks. Igennem processen med at falde på silks, er flere afgørende temaer inden for luftartisteri udforsket, inklusive kinæstesi, rumlig orientering og luftartistens forhold til apparatet. Afhandlingen bibringer en sammenligning mellem det konkrete og det konceptuelle begreb at falde, og demonstrerer hvordan metoderne kan forenes ved at bruge en fænomenologisk tilgang til PaR. For at kunne diskutere forskningen konstruktivt, krævede det en abstrakt tilgangsvinkel til Heideggers terminologi.
Hovedlitteratur for afhandlingen inkluderer tekster om at falde af Ann Cooper Albright (2010, 2013) og Emilyn Claid og Ric Allsopp (2013), og cirkusforskning af Peta Tait (1996, 2005, 2006, 2016) og Camila Damkjaer (2011, 2015, 2016), som også er ekstern vejleder for denne afhandling. Fænomenologisk litteratur om Heideggers teorier inkluderer Being and Time (1962, engelsk oversættelse af John Macquarrie og Edward Robinson) af Martin Heidegger såvel som sekundær litteratur af Stephen Mulhall (2005) og Tyler Akers (2015). Indflydelsesrige værker for PaR kom fra Jaana Parviainen (1998, 2002) såvel som Robin Nelson (2006) og Angela Piccini (2002).
Hovedresultaterne omhandler potentialet for at falde som et undergravende redskab I en bredere kontekst. Adskillige eksempler på at falde er introduceret for at identificere hvordan luftartisten, som falder på silks, udfører en transcendental akt af fænomenologisk aktivitet.
De overordnede konklusioner er at fald har potentiale for at agere som brugbare, konstruktive og alternative måder at forbedre modstandskraft og autonomi på. Det bliver argumenteret at luftartistkroppen kan kommunikere ny mening ved at falde, I relation til social selvstændighed, plasticitet og foranderlighed. Bidraget til viden inden for områder om fald, akademisk cirkusforskning og PaR, er en refleksion over sådanne kropslige oplevelser. | nb_NO |
