| dc.description.abstract | Hensigten med denne studie er at se på hvordan sygeplejerne oplevelse af deres
arbejdsforhold, og at om arbejdssituationen har betydning for den sygepleje der udøves på den
enkelte sengepost. Det er opfølgning af tidligere studier, og også denne er gennemført på
Østlandet. Ved at sætte fokus på sygeplejerne, og løfte deres oplevelse af arbejdssituationen
frem og samtidig belyse, om den få konsekvenser for patientomsorgen, vil det bidrage til øget
forståelse og bevidsthed om forholdene. Og i bedste fald kan det medføre det en
kvalitetsudvikling, som kan bidrage til en positiv udvikling for personalet og deres udøvelse
af sygepleje.
Studien var kvalitativ og blev lagt op som et feltstudie, bestående af deltagende observation
og interview. Designet er eksplorerende og deskriptiv, idet jeg undersøgte, beskrev og
fortolkede sygeplejernes forståelse af deres egen situation og arbejde. Jeg delte studien i 2
dele og begyndte med at interviewe 7 sygeplejere som sagde sig villige til at deltage, og
derefter var jeg deltagende observatør 10 gange af 4 til 6 timer på samme post.
Fundene som er kommet frem gennem analyse af det indsamlede materiale viser, at
sygeplejerne sætter pris på at stelle patienterne. Men at der blev en diskontinuitet i omsorgen,
så patienterne ikke altid får ”patient ansvarlig sygeplejer”. På posten praktisere man at der er
en ny gruppelede hver dag og desuden er der en opstykket tilstedeværelse af personalet p.a.
reduceret stillings størrelse og turnus. Sygeplejerne gav udtryk for, at patienterne trængte
psykisk opfølgning, men forholdene lå dårlig tilrette for at gennemføre en dyberegående
samtale, så patienterne fik lite hjælp til krise bearbejdning. På rapporterne var der fokus på
lægens forordninger og ikke på patienten, dennes behov og problemer. Dette kan, skyldes at
de lægeafhængige opgaver blev vurderet som livsvigtige. Det synes som om patienterne
bliver delvis skadelidende p.a. disse forhold, selvom patienterne udtrykker tilfredshed,
solidaritet og forståelse med personalet. Af og til blev patienterne udsat for farer bl.a. p.a.
svigt i hygiejnen, mangelfulde rutiner og at der skete fejl og næsten fejl. Samtidig blev
internkontrol viet liten opmærksomhed, og enkelte af informanterne kendte ikke til dette i det
hele taget. Sygeplejerne ser ud til strækker sig stadig længere, og akseptere stadig mere på
patientens vegne.
Konklusion er at sygeplejerne udsættes for stort arbejdspres med et mangefold af opgaver og
stor slitage i deres arbejdssituation. Samtidig oplever de, at de udfører et meningsfyldt arbejde
og at de har et udfordrende yrke, således at de trives i jobben. Der er forhold på posten, der
kan jobbes med for at lette på det store arbejdspres personalet er udsat for. Desuden kan der
med fordel ske forbedring af arbejdsorganiseringen med patienterne bedste for øje. | no |
