Projekt "Sygeplejernes oplevelse af deres arbejdssituation" : hvilken betydning har arbejdssituationen for udførelsen af sygeplejen på en somatisk sengepost? : fremlæg torsdag d. 25. oktober 2003 på Helse Innlandet HF, avd. Lillehammer

Abstract

Hensigten med denne studie er at se på hvordan sygeplejerne oplevelse af deres arbejdsforhold, og at om arbejdssituationen har betydning for den sygepleje der udøves på den enkelte sengepost. Det er opfølgning af tidligere studier, og også denne er gennemført på Østlandet. Ved at sætte fokus på sygeplejerne, og løfte deres oplevelse af arbejdssituationen frem og samtidig belyse, om den få konsekvenser for patientomsorgen, vil det bidrage til øget forståelse og bevidsthed om forholdene. Og i bedste fald kan det medføre det en kvalitetsudvikling, som kan bidrage til en positiv udvikling for personalet og deres udøvelse af sygepleje. Studien var kvalitativ og blev lagt op som et feltstudie, bestående af deltagende observation og interview. Designet er eksplorerende og deskriptiv, idet jeg undersøgte, beskrev og fortolkede sygeplejernes forståelse af deres egen situation og arbejde. Jeg delte studien i 2 dele og begyndte med at interviewe 7 sygeplejere som sagde sig villige til at deltage, og derefter var jeg deltagende observatør 10 gange af 4 til 6 timer på samme post. Fundene som er kommet frem gennem analyse af det indsamlede materiale viser, at sygeplejerne sætter pris på at stelle patienterne. Men at der blev en diskontinuitet i omsorgen, så patienterne ikke altid får ”patient ansvarlig sygeplejer”. På posten praktisere man at der er en ny gruppelede hver dag og desuden er der en opstykket tilstedeværelse af personalet p.a. reduceret stillings størrelse og turnus. Sygeplejerne gav udtryk for, at patienterne trængte psykisk opfølgning, men forholdene lå dårlig tilrette for at gennemføre en dyberegående samtale, så patienterne fik lite hjælp til krise bearbejdning. På rapporterne var der fokus på lægens forordninger og ikke på patienten, dennes behov og problemer. Dette kan, skyldes at de lægeafhængige opgaver blev vurderet som livsvigtige. Det synes som om patienterne bliver delvis skadelidende p.a. disse forhold, selvom patienterne udtrykker tilfredshed, solidaritet og forståelse med personalet. Af og til blev patienterne udsat for farer bl.a. p.a. svigt i hygiejnen, mangelfulde rutiner og at der skete fejl og næsten fejl. Samtidig blev internkontrol viet liten opmærksomhed, og enkelte af informanterne kendte ikke til dette i det hele taget. Sygeplejerne ser ud til strækker sig stadig længere, og akseptere stadig mere på patientens vegne. Konklusion er at sygeplejerne udsættes for stort arbejdspres med et mangefold af opgaver og stor slitage i deres arbejdssituation. Samtidig oplever de, at de udfører et meningsfyldt arbejde og at de har et udfordrende yrke, således at de trives i jobben. Der er forhold på posten, der kan jobbes med for at lette på det store arbejdspres personalet er udsat for. Desuden kan der med fordel ske forbedring af arbejdsorganiseringen med patienterne bedste for øje.