| dc.description.abstract | I København har man en lang tradition for at gøre byrum levende og appellerende og har bevidsthed om at man ved at sætte ny kvalitet ind i et bykvarter kunne få en god cirkel til at sprede sig i kvarteret. København har promenader, rum til refleksion, rum til aktiviteter og til leg. Bylivets mange facetter udspiller sig i byens rum og er en nødvendighed for at borgerne skal kunne leve et fuldt og helt liv i byen. Udgangspunktet for masteropgaven er at byrummets ”liv” i bred forstand er de brugskvaliteter, som byrummenes ejere og forvaltere skal vide at udforske og udvikle til gode for byens mange typer brugere, borgere og næringsdrivende – og i byen som arbejdsplads.
Rapporten undersøger og bearbejder et sæt metoder til belysning af brugskvalitet i byrum med henblik på brug ved fremtidig programmering og planlægning af byrum i Københavns Kommune. Koblingen mellem byrum og metoder til måling af brugskvalitet opstod naturligt under masterstudiets kursus i Strategisk Arealforvaltning, hvor et rammeværk – USEtool – blev præsenteret. USEtool er udviklet af forskere ved NTNU til undersøgelse af brugskvalitet i bygninger og masteropgaven undersøger om rammeværket kan omsættes til brug for byrum.
Samtidig er det en meget væsentlig pointe i opgaven at indsætte byrum i en facilities management-sammenhæng. Dermed skulle byens rum være = ”facilities”; brugere/borgere/ næringsdrivende = ”organisationen”; og byrummenes ejere og driftsfolk skulle være ”FM-organisationen” (en del af den samlede ”organisation”), som skal levere værdien for ”kernevirksomheden” = den bedst mulige kvalitet til ophold, rekreation, bevægelse, trafik og alle de andre aktiviteter, som man foretager i en byrum. Dette tester jeg ved at undersøge om det er muligt at omsætte FM-perspektivet til byrumsbrug.
Opgaven tager praktisk afsæt i egen organisation og bruger den som case og som eksempel på en byrumsorganisation, som dublerer FM-organisationen som den er beskrevet i litteraturen for bygninger. Det er også fra min egen organisation, at jeg finder respondenter til tests, som foretages med afsæt i USEtools værktøjskasse. De byrum som opgaver drejer sig omkring er rekreative byrum, dvs ikke trafikarealer.
Den primære metode, som benyttes til besvarelsen af opgaven er litteraturstudier og dertil studier af inter- og intranet af specifikke emner. Der er tillige gennemført en række tests vedrørende brugbarhed af visse af værktøjerne i USEtool. Testmetoder er kvalitative og respondenterne har skullet gennemføre en blanding af interviews, udfyldningsskemaer og prosabeskrivelser af oplevelser udendøre i et konkret byrum. Sidst i kapitlet drøftes styrker og svagheder i materialet.
Litteraturstudierne er grupperede indenfor fem hovedtemaer: Byer & Byliv; Facilities Management; Kvalitetsbegreber – parametre for brugskvalitet; Evalueringsmetoder; USEtool. Under temaet om kvalitetsbegreber har jeg samlet i skemaform en oversigt over de forskellige definitioner og tolkninger af brugskvalitet, som de studerede forfattere fremkommer med.
På basis af problemformuleringen og forskningsspørgsmålene er her de primære fund fra studiet: byrumsorganisationen ønsker og har brug for den fælles læring, som kan uddrages af at arbejde med et fælles rammeværk. Nytten vil kunne uddrages både
lineært og på tværs i organisationen. Det vil være muligt at udvikle USEtool til et brugbart værktøj til gavn for udvikling af byrum, men rammeværket skal indarbejdes og koordineres med byrumsorganisationens eksisterende værktøjskasse. Dermed skal også den samlede arbejdsmængde ved brugen af USEtool vurderes i sammenhold med eksisterende værktøjer til projektledelse og fx styring af tid og økonomi.
Der vil skulle indarbejdes ændringer i USEtool, således det er umiddelbart tilgængeligt for byrumsorganisationen at bruge rammeværket. Bla skal der udarbejdes introduktionstekster til de enkelte værktøjer i USEtool, forklarende tekster til brug for proceslederen og en let forståelig introduktion til rammeværket som helhed. Letforståelig – det er en væsentlig at overveje om USEtool skulle omsættes til en ”light” model, som kunne være enkel at implementere i en i forvejen travl organisation. Konklusionen på denne del af masteropgaven vil være, at det vil være muligt at benytte USEtool til formålet i den ene eller anden form, men at der endnu udestår en del arbejde dermed.
USEtool skal udvikles med flere og mere differentierede interessentgrupper og parametre for brugskvalitet. Der skal indføres en skelnen mellem dem som BOR omkring et byrum, dem som BRUGER et byrum som gæster og dem som har VIRKSOMHED ud til et byrum. De tre interessent-typer kan have vidt forskellige tolkninger af brugskvalitet og de kan reelt være modstridende, men byrumsorganisationen kan ikke foretage de bevidste valg uden at kende interessenterne grundigt.
For byrumsorganisationen gælder det at medarbejderne er travle og har et perspektiv på projekterne som er meget bredt. Kendskab til brugskvalitet kan dermed nemt blive en meget lille brik i det store billede. USEtool skal derfor gøres attraktiv, nemt tilgængelig, lineær og stærkt guidende. Ydermere skal den integrere – eller have meget tæt sammenhæng med – byrumsorganisationens øvrige projektledelsesværktøjer. Tillige skal brugskvalitet være et tema accepteret af ledelsen og gøres målbart på linie med overholdelse af tid og økonomi.
Byrums indplacering i et FM-perspektiv er både muligt og umiddelbart logisk. Centrale begreber, som benyttes i bygninger og i facilities management, er omsættelige til byrum og den organisation, som forvalter, driver, vedligeholder, udvikler og servicerer byrummene. Masteropgaven kredser i særlig grad om FM-begreber som ”organisationen” og ”kerneydelser” og forbinder til USEtools brug af begrebet ”brugskvalitet”. Masteropgaven konkluderer dermed at byrum er sammenlignelige med bygninger set i en FM-sammenhæng og at en byrumsorganisation er sammenlignelig med en FM-organisation i bygninger. | nb_NO |
