Over Stokk og Stein

Abstract

Siden 1969 har Danmark været oppdelt i primært to reguleringssoner: by eller land, en stiv oppdeling, der ikke tager hensyn til alle lag derimellom. I årevis har landdistrikterne lidt under strenge og rigide regulering med det ene formål at hindre enhver udvikling i landzonen som ikke er landbrugs relatert. Som følge heraf står gamle landbrugsbygninger, der ikke længere er egnede til moderne drift, tomme og er i fare for at blive revet ned. Center for Landbrug vurderer, at der er mere end 60 millioner kvadratmeter tomme landbruksbygninger, svarende til cirka en halv million eneboliger. Ud over at være en uudnyttet bygningsmæssig ressource har disse bygninger en stærk både arkitektonisk og kulturhistoriske værdier der fortjener at blive udnyttet og forstærket. I vores opgave undersøger vi de faktorer der har været pådriver til denne udvikling, gennem projekterende arbejde kommer vi med forslag til hvordan man kan anvende de funktion tømte gårde samtidig tager vi får oss hvordan en udvikling af og ny regulering for landsby klyngerne kan bidrage til at vendedenne udvikling.