Korleis opplever ektefellar til heimebuande pasientar med demensdiagnose sin situasjon som omsorgsgivar?
Abstract
Hensikt: Over 100 000 menneske har demens i Noreg og ektefelle deira er sjukdommens «skjulte ofre». For å kunne støtte dei best mogleg vil denne oppgåva belyse korleis ektefellar til heimebuande menneske med demens opplever situasjonen som omsorgsgivar.
Metode: Det er utført ein systematisk litteraturstudie, med sju fagfellevurderte, kvalitative forskingsartiklar inkludert.
Resultat: Ektefellane opplever ein utfordrande kvardag som omsorgsgivar. Dei er slitne, stressa, bekymra og merkar at situasjonen påverkar deira eiga helse. Dei tar i ulik grad i mot hjelp frå helsevesenet, familie og vennar, men stigmatisering og mangel på informasjon og kunnskap rundt sjukdommen gjer ting krevjande.
Konklusjon:Det å vere omsorgsgivar for ein partnar med demens, viser seg å vere krevjande. Ektefellane opplever at det går utover eiga helse og gir ein svekka opplevinga av at situasjonen er begripeleg, handterbar og meiningsfull. Framtida er usikker og dei etterlyser større interesse rundt deira behov for at nokon ser og lyttar til dei. Sjukepleiar har derfor ei viktig rolle med å rette fokuset meir i deira retning og vere ein støttande, avlastande og tryggande ressurs. Object: More than 100 000 people in Norway suffer from dementia and their spouses are the “hidden victims” of this disease. To support them in the best possible way, this essay will shed light on how spouses of people living at home with dementia experience the situation as caregivers.
Methodology:A systematic literary analysis was conducted with seven peer-reviewed, qualitative scientific articles.
Results:As caregivers, the spouses´ daily lives are challenging. They are tired, stressed, worried and feel as though the situation negatively impacts their own health. The spouses receive help from the healthcare system, family and friends to varying degrees, however stigmatization and a lack of information and knowledge about the disease make things difficult.
Conclusion:Being the caregiver to a partner with dementia proves to be demanding. The situation affects the spouses own health and they experience a weakened sense of being able to understand, manage and find the situation meaningful. The future is uncertain and they are calling for greater interest in their need for someone to see and listen to them. Nurses therefore have an important role in directing the focus in their direction and in being a supportive, relieving and reassuring resource.