Vis enkel innførsel

dc.contributor.advisorEttema, Gertjan
dc.contributor.advisorNielsen, Rasmus Østergaard
dc.contributor.authorJensen-Smidt, Signe Salanson
dc.date.accessioned2022-07-06T17:19:48Z
dc.date.available2022-07-06T17:19:48Z
dc.date.issued2022
dc.identifierno.ntnu:inspera:111350261:112687586
dc.identifier.urihttps://hdl.handle.net/11250/3003239
dc.descriptionFull text not available
dc.description.abstractResumé Formål: At undersøge potentielle prædiktorer for løbsrelaterede skader. Design: Et kohortestudie med en 18-måneders follow-up periode. Metode: I studiet blev der brugt data fra 7.717 løbere. Information om eksponeringerne; tidligere løbserfaring, tidligere løbsrelaterede problem, ugentlige løbepas, køn og deltagelse i andet sport herunder udstrækning, blev indsamlet i et baselinespørgeskema. Data om udfaldet, løbsrelaterede skader, blev indsamlet gennem ugentlige spørgeskemaer. Sammenhængen mellem de forskellige eksponeringer og løbsrelaterede skader blev analyseret gennem time-to-event analyser. Resultater: Den kumulerede incidens risikodifferens, kIRD, ved 500km viste signifikant forskel mellem eksponeringsgrupperne med forskellige værdier på antallet af ugentlige løbepas, tidligere løbsrelaterede problemer, tidligere løbserfaring og udstrækning. Dette blev understøttet af p-værdier under 0,01. Der blev ikke fundet signifikante forhold mellem løbsrelaterede skader og køn (kIRD, 0,01%, P=1,00) og deltagelse i andet sport (vægtbærende kIRD, 4,51%, P=,10, ikkevægtbærende kIRD, 2,61%, P=,05, ikke- og vægtbærende kIRD, 3,74%, P=,07). Konklusion: Studiet antyder at mindre end to ugentlige løbepas, tidligere løbsrelaterede problemer, mindre end et års tidligere løbeerfaring og udstrækning kan betragtes som prædiktorer for løbsrelaterede skader.
dc.description.abstractAbstract Objective: To explore potential predictors for running-related injuries. Design: A cohort study with an 18-months follow-up period. Methods: This study included data from 7,717 runners. Information on the exposures; previous running experience, previous running-related problems, amount of weekly running sessions, gender and participation in other sports including stretching exercise, were collected in a baseline questionnaire. Data on the outcome, running-related injuries, were collected through weekly questionnaires. Time-to-event analysis were undertaken to analyse the associations between the different exposures of interest and running-related injuries. Results: The cumulative incidence risk difference, cIRD, at 500km showed significant differences between the exposure groups with differences regarding their number of weekly running sessions, previous running-related problems, previous running experience and performing stretching exercise. This was supported by p-values under 0.01. No significant relationships were found between running-related injuries and gender (cIRD, 0.01%, P=1.00) and participating in other sports (weight bearing cIRD, 4.51%, P=.10, non-weight bearing cIRD, 2.61%, P=.05, non- and weightbearing cIRD, 3.74%, P=.07). Conclusion: This study suggests that less than two weekly running session, previous running-related problem, less than one year of previous running experience and performing stretching exercise can be considered as predictors of running-related injuries.
dc.languageeng
dc.publisherNTNU
dc.titlePredictors of Running-Related Injuries Among 7,717 Adult Runners Using Garmin Aatches: A Cohort Study
dc.typeBachelor thesis


Tilhørende fil(er)

FilerStørrelseFormatVis

Denne innførselen finnes i følgende samling(er)

Vis enkel innførsel