| dc.description.abstract | Baggrund: Hjertekarsygdom er den primære årsag til død på verdensplan. Lav kardiorespiratorisk kondition såvel som stillesiddende adfærd er begge stærke prædiktorer for hjertekarsygdom, dødelighed i relation til hjertekarsygdom og samlet dødelighed. I tillæg har høj kardiorespiratorisk kondition vist sig at kunne dæmpe eller eliminere nogle af de negative sundhedsmæssige konsekvenser af en stillesiddende adfærd. Imidlertid er der begrænset data vedrørende den stillesiddende ældre population. Der er derfor et behov for yderligere forskning vedrørende hvorvidt træningsintensitet kan inducere en forandring i kardiorespiratorisk kondition og risikofaktorerne for hjertekarsygdom. Mål: Målet med dette studie var at undersøge effekten af højintensitets intervaltræning versus moderatintensitets træning på risikofaktorerne for hjertekarsygdom samt kardiorespiratorisk kondition på oprindeligt stillesiddende ældre mænd og kvinder. Metoder: 490 ældre stillesiddende mænd og kvinder (alderen 72,9±2,2) blev randomiseret til en af de følgende grupper: kontrol (KON; n=253) der fulgte Norges helsedirektorats råd for fysisk aktivitet, moderatintensitets træning (MIT; n=117) der trænede 50 minutter af kontinuerlig moderate intensitet to gange om ugen, tilsvarende 70% af peak heart rate, eller høj intensitets træning (HIT; n=120) der trænede to gange om ugen af 40 minutter i form af 4x4 intervaller ved 85-95 af peak heart rate, med aktive pause mellem set ved 60-70% af peak heart rate. Direkte målt ergospirometri var brugt til at vurdere peak oxygen uptake (VO2peak). Målene for risikofaktorerne for hjertekarsygdom inkluderede talje omkreds, triglycerider, høj densitet lipoprotein-kolesterol, glyceret hemoglobin A1c og blodtryk. Grupper blev analyseret som hele grupper og ved per protokol. ANCOVA test blev brugt til at måle forskelle i ændringerne mellem grupperne efter 3 års intervention. Resultat: Ændring i VO2peak var ikke signifikant forskellig mellem grupperne. Imidlertid var ændringen i talje omkreds i HIT gruppen signifikant forskellig fra MIT (p=0.01) dette på baggrund af en tendens til at falde i HIT og stige i MIT. Indenfor grupperne var der signifikant ændring i triglycerider for KON og MIT. HDL steg signifikant for KON og HIT og glyceret hemoglobin A1c faldt signifikant for alle grupper. Per protokol analysen viste at ændringen i VO2peak for HIT signifikant skilte sig fra MIT (p=0.03) samt en stærk tendens til at skille sig fra KON (p=0.057), dette på baggrund af en stagnation i HIT og et signifikant fald i KON og MIT. Bemærkelsesværdigt er overholdelsen af træningsspecifik protokol med 73% i MIT og kun 47% i HIT. Konklusion: Alle tre interventionsgrupper synes at have nogen gavnlig effekt på risikofaktorerne for hjertekarsygdom, dog uden fandt vi ingen forskelle mellem ændring i grupperne. Tværtimod viste per protokol analysen at HIT signifikant skilte sig fra MIT i ændring af VO2peak, med en stærkt tendens til KON, dette på baggrund af en stagnation i HIT og et signifikant fald i MIT og KON. Lav overholdelse af træningsprotokollen i HIT gruppen skal tages i betragtning når man vurderer disse resultater. | |
| dc.description.abstract | Background: Cardiovascular disease (CVD) is the leading cause of death worldwide. Low cardiorespiratory fitness (CRF) as well as sedentary behaviour are both strong predictors for CVD, CVD mortality and all-cause mortality. Additionally, high CRF has been shown to alter or eliminate some of the adverse health effects of sedentary behaviour. However, data on the sedentary elderly population is limited, and more research on how different exercise intensities can induce a change in CRF and CVD risk factors is needed. Objective: The present study aimed to investigate the effect of high intensity interval training versus moderate intensity training on cardiovascular risk factors and CRF in initially sedentary elderly men and women. Methods: In total, 490 elderly and sedentary men and women (aged 72,9±2,2) were randomized into one of the following three groups: control (CON; n=253), following current physical activity recommendations by the Norwegian directorate of Health; moderate-intensity training (MIT; n=117), doing 50 mins of continuous moderate-intensity exercise twice a week, corresponding to 70% peak heart rate; high intensity training (HIT; n=120), doing two bouts of 40 min exercise per week performing 4x4 intervals at 85-95% of peak heart rate, with active rests between intervals at ∼ 60-70% of peak heart rate. Direct ergospirometry was used to assess peak oxygen uptake (VO2peak). In addition, measures of CVD risk factors included waist circumference, triglycerides, high density lipoprotein cholesterol, glycated hemoglobin A1c and blood pressure. Groups were analysed as entire groups and per protocol using an ANCOVA test measuring differences in changes between groups after three years of intervention. Results: Whole group change in VO2peak did not differ significantly between groups. However, waist circumference in HIT differed from MIT (p=0.01) due to a trend to decrease in HIT and increase in MIT. Within group change of CVD risk factors showed a significant decrease in triglycerides for CON and MIT. HDL significantly increased for CON and HIT and glycated hemoglobin A1c significantly decreased for all groups. In the per protocol analysis HIT differed significantly in change of VO2peak compared to MIT (p=0.03) and showed a strong trend to differ from CON (P=0.057), this is due to the significant decrease in CON and MIT VO2peak. Noteworthy is the adherence to training specific protocol with 73% in MIT and 47% in HIT. Conclusion: All three intervention groups seem to have received some beneficial effect on CVD-risk factors, with no difference in the between-group change. On the contrary per protocol data shows that HIT significantly differed in VO2peak change against MIT and a strong trend towards CON, due to a stagnation in HIT and a significant decrease in CON and MIT. Low
adherence in the HIT group must be taken into account when assessing the results. | |
